LAVAZZA A MODO MIO®

Kaffekapsler til Lavazza a Modo Mio

Udforsk vores udvalg af smagfulde italienske kaffevarianter til din Lavazza a Modo Mio-maskine. Vores kaffekapsler fra italienske Dolce Vita er 100% kompatible med alle Lavazza a Modo Mio-maskiner. Hos os for du god italiensk kaffe til en skarp pris

Lavazza a Modo Mio®

Hvad er Lavazza a Modo Mio® kaffekapsler?

Lavazza har lanceret to forskellige kapselsystemer til kaffebrygning, som hedder henholdsvis Lavazza a Modo Mio og -Blue. Det system, vi forhandler kaffekapsler til, er førstnævnte. I hver af disse kapsler er der 7,5 gram kaffe af højeste kvalitet, hvilket giver dig en utrolig lækker espresso.

Udover muligheden for at få serveret kaffe af topkvalitet i hjemmet er denne type kaffemaskine nem at betjene og leverer hurtigt din varme eller kolde drik. Modsat den traditionelle filterkaffemaskine kan du her brygge blot en kop kaffe af gangen, så alle kan få deres favorit. På den måde undgår du også kaffespild, da du ikke behøver at gætte dig til, hvor stor en kande du skal lave og hælde resten i vasken, hvis du gætter forkert.

Desuden skal du ikke længere have besvær med at ramme den nøjagtige mængde af kaffepulver, som du putter i maskinen, da der er taget højde for doseringen i hver enkelt kapsel. Det er det, som man populært kalder “Single Serving”.

Når du tilbereder espresso er det pumpetrykket, som skaber den optimale crema på toppen. Cremaen er det gyldenbrune lag øverst på din espresso, der er fyldt med aromaer og smag. Ved Lavazza a Modo Mio har man indstillet pumpetrykket således, at aromaerne i kaffen bliver mere intense, og du altid er sikret den perfekte kop espresso.

Hvor stammer Lavazza fra?

Brandet stammer oprindeligt fra en købmandsbutik grundlagt af Italieneren Luigi Lavazza i 1895. Som den passionerede erhvervsdrivende han var, udforskede han kaffeplantens egenskaber og opdagede effekten af at blande forskellige kaffesorter med hinanden – kunderne elskede det!

Indtil nu har Lavazza været i familien i 4 generationer og spredt sig langt over Italiens grænser. I dag findes kaffebrandet nemlig i 90 lande. Luigi og hans familie kan derfor roligt være stolte over at have fejret 120 års jubilæum og spredt kaffeglæde over hele verdenen.

Og brandet har da ikke været ubetydelig for evolutionen af kaffe. Selvom det var helt tilbage i 1927, at Lavazza blev en virksomhed, var det også her, at firmaet opfandt dobbelt papir (kaldet pergamin), der holder bedre på smagen. I 1950 kom den vakuumpakkede kaffe fra Lavazza, hvilket var banebrydende, og vi har holdt fast i det til den dag i dag.

Hvilke fordele er der ved et kapselsystem?

Når du opbevarer kaffe i kapsler, får du ikke blot nem dosering, men sikres tilligemed en god holdbarhed og friskhed. Du opnår også en høj og ensartet kvalitet, ved hver kop du laver, som ikke kan sammenlignes med at brygge filterkaffe.

Med Lavazza a Modo Mio’s brygningssystem behøver du ikke holde dig til at tage hul på en slags kaffe af gangen, da kapslerne sagtens kan holde kaffen frisk, imens du skifter lidt mellem typerne. På den måde kan du købe dine favoritter hjem og eksempelvis drikke espresso om morgenen, cortado om eftermiddagen og slutte af med en lækker Ciocco Latte til aften.

Det er ikke kun dig som nyder godt af muligheden for at holde forskellige varianter i huset, det kommer også din familie til gode, hvor børnene måske hellere vil have en kop te eller kakao. Det hele kan laves hurtigt på maskinen.

Vælg din favorit kaffe med Dolce Vita til Lavazza a Modo Mio

Dolce Vita har fokus på høj kvalitet og gode smagsoplevelser, derfor kan du med kaffe fra Den Lune Kop nyde smagen af lækre blandinger af kaffebønner fra hele verden. De unikke kombinationer skabt af eksperter inden for feltet sikrer dig velsmagende kaffe, som du nemt kan brygge på egen maskine.

Der kan være brugt op til 5 eller 6 kaffesorter i vores kapsler, som alle består af arabica-bønner, robusta-bønner eller en blanding heraf. Smagen fra bønnerne afhænger meget af, hvor de er blevet dyrket. Har man arabica-bønner fra Brasilien, er de for eksempel langt sødere end arabica fra Afrika, der er mere frisk og frugtig. Du får altså en ekstraordinær god kaffe, når du blander bønner fra forskellige områder.

Robusta-bønner giver ofte en mere bitter smag samt har et højere koffeinindhold. Derfor blander man i flere sammenhænge robusta med arabica for at opnå kaffe, der virker mere opkvikkende med blid bitterhed.

Hos Den Lune Kop har vi 5 lækre basis kaffevarianter fra Dolce Vita:

  • Ristretto – mørk og stærk kaffe med et højt koffeinindhold
  • Intenso – rund og fyldig espresso med intens smag
  • Gran Crema – cremet kaffe god til søde smagsoplevelser
  • Gran Gusto – klassisk og frisk kaffesmag
  • Decaf – let og rund kaffe med en fyldig aroma

Derudover kan du nyde et væld af spændende kaffetyper som for eksempel Nocciolino med smag af hasselnød, Caffe´ Alla Sambuca krydret med sambuca eller Mokaccino, der giver dig den runde kaffesmag kombineret mælk og dybden fra chokolade.

Hvis du eller en i din husholdning ønsker at bytte kaffen ud med andre varme drikke, tilbyder vi også kapsler med flere forskellige varianter af te eller varm chokolade. Desuden kan du vælge de sunde alternativer som Golden Milk, der er en varm mælkedrik med curcuma, eller Orzo Naturale, hvilket er en varm drik lavet udelukkende på byg.

Med et kaffebrygningssystem fra Lavazza og kaffekapsler fra Dolce Vita, får du altid en yderst forførende kaffeoplevelse.