Kaffepuder til Senseo®

Spar penge med vores Senseo kompatible kaffepuder.

Udforsk vores udvalg af smagfulde italienske kaffevarianter til din Senseo-maskine. Vores Senseo-puder fra italienske Dolce Vita er 100% kompatible med Senseo-maskiner. Alle Senseo-varianter er smagstestet så du får en god smag og høj kvalitet.

Senseo®

Hvad er Senseo® kaffepuder?

De seneste år har man i stigende grad set alternativer til den almindelige kaffebrygning med filterkaffe, og hertil er et godt alternativ, det der populært kaldes “Single Serving”. Senseo adskiller sig fra andre kapselmaskiner, da der i dette kaffebrygningsysstem faktisk slet ikke bruges kapsler men derimod kaffepuder.

Puderne er lavet af kaffefilter og indeholder hver, det der svarer til 1-2 kopper kaffe. Mængden af kaffe er altså nøje afmålt og sikrer, at du får en lækker smagsoplevelse, hver gang du brygger. Du behøver altså ikke at bøvle med forholdene, når du laver kaffe, men blot beslutte hvilken slags du mest har lyst til – så klarer maskinen resten for dig.

Det var de to hollændere Philips og Douwe Egberts, der i sin tid udviklede Senseo maskinen.  Kaffen i puderne er finere formalet end ved almindelig kaffe og giver dig muligheden for at vælge mellem mild, stærk eller koffeinfri sort filterkaffe.

Ligesom med andre “Single Serving” systemer undgår du her kaffespild, som du måske normalt oplever, hvis du brygger en hel kande, der ikke bliver drukket. Det tager tilligemed ikke mere end 20 sekunder, før kaffen er klar. Så skal hverken du eller dine gæster vente længe på en dejlig kop kvalitetskaffe. Desuden er kaffebrygningssystemet en bæredygtig måde at lave kaffe på, da du her ikke bruger kapsler af plast eller alu – som i de fleste husholdninger ryger i skraldespanden efter brug.

Hvilken slags kaffe kan du brygge på din Senseo maskine?

Ved andre “Single Serving” kaffemaskiner hvor kaffen brygges fra kapsler, lægges der i højere grad vægt på mange forskellige kaffetyper som cappuccino, café au lait, cortado eller lignende. Her retter Senseo maskinen fokus mod at producere en karakteristisk filterkaffe af højeste kvalitet. Derfor passer dette brygningssystem bedst til de kaffedrikkere, der foretrækker en lækker espresso eller lignende typer.

Med kaffepuder fra Dolce vita kan du nyde følgende varianter:

  • Intenso (stærk)
  • Gran gusto (mild)
  • Decaf (koffeinfri)

Disse slags opererer med den klassiske kaffesmag og giver alle kvalitets oplevelser til den bevidste kaffedrikker. Indholdet i puderne er perfekt kværnet til Senseo maskinens bryggemetode, og du er altså sikret en god kop kaffe hver gang.

Kvalitets kaffepuder med Dolce Vita

Vores udvalg af Dolce Vita kaffepuder er kompatible til Senseo maskinen, men stammer fra en lokal familievirksomhed i Italien. Vi fra Den Lune Kop kom i kontakt med to dedikerede brødre, der med deres inspirerende tilgang til kaffebrygning og kvalitetskaffe hurtigt gjorde det klart for os, at vi havde fundet den helt rigtige samarbejdspartner.

Den vigtigste mission for os, er at give danskerne lækre smagsoplevelser, der næsten gør det muligt at drømme sig til det Italienske indland, og det kan vi med Dolce Vita. Brødrene rister selv kaffen og producerer kaffepuderne. Vores egen passion blandet med et stærkt samarbejde og hyppig afprøvning af produkterne gør, at vi kan sikre dig de afgjort bedste kaffeoplevelser.

Vi er passionerede omkring vores fag, og det er derfor afgørende for os, at vi selv har hænderne dybt begravet i arbejdet. Derfor både importerer, lagerfører og pakker vi selv alle kaffepuderne. Alt dette og vores tætte relation til vores leverandører gør, at vi kan stå inde for hver enkelt pude.

Hvad er forskellen på kaffepuder og kaffekapsler?

En af de mærkbare forskelle mellem kaffepuder og kaffekapsler er materialerne, som de er lavet af. Langt de fleste kaffekapsler er produceret i plastik eller aluminium, og selvom det er muligt at indlevere sine kapsler til genbrug, er det langt de færreste, som benytter sig af det.

Puderne der passer til Senseo maskinen er lavet af papirfibre, hvor der kun benyttes en smule plastik til at lukke kaffepuderne. Denne type passer især til dig som foretrækker en lækker filterkaffe, og der som regel kun nyder én kop af gangen. Bruger du kaffepuder fra Dolce Vita til Senseo maskinen får du nemlig en kvalitetspræget filterkaffe i tilpasset kopstørrelser.

Med disse traditionelle filterkaffedrikke får du fornøjelsen af at opleve en lækker crema, der dannes i Senseo maskinen. Cremaen opstår når kaffen får tryk gennem huller i pudeholderen. Puderne med mild og stærk filterkaffe indeholder ikke mælk og egner sig derfor godt til personer, der er laktoseintolerante.

Få en lækker smagsoplevelse på under 20 sekunder!

Bruger du kaffebrygningssystemet fra Senseo, får du ikke blot kvalitetskaffe med de dejligste aromaer, men det er tilligemed super nemt og hurtigt at lave. Du skal blot følge denne enkle fremgangsmåde, og så har du brygget din yndlings filterkaffe i løbet af ingen tid:

  1. Placer kaffepuden fra Dolce Vita i din Senseo maskine.
  2. Tryk på startknappen – herefter varmer maskinen op.
  3. Indstil maskinen til henholdsvis at lave 1 eller 2 kopper ved at trykke på en af de to mulige knapper.
  4. Vent 20 sekunder før din kaffe er brygget færdig.

Derefter er du klar til at nyde en kvalitets smagsoplevelse fra Dolce Vita.

Den Lune Kop anbefaler, at du opbevarer kaffepuderne i en lufttæt beholder eller tætlukket pose samt bruger kaffen i løbet af to uger efter åbning. Du kan i øvrigt opbevare puderne i dit køleskab uden problemer.